
ManuVision kropsterapi
Hvad er en ManuVision kropsterapeutisk behandling?
Under en ManuVision behandling fokuserer jeg ikke kun på at behandle de fysiske symptomer, men også på at arbejder med hele din krop for at løsne både fysiske, mentale og psykiske symptomer og finde frem til de årsager, der ligger bag. Udgangspunktet i ManuVision er, at krop og psyke hænger sammen og ikke kan ses som adskilt. Det betyder, at smerter og spændinger, eller hvad du slås med, har sat sig i kroppen. Kroppen er sindets spejl og derfor er en ManuVision behandling ikke bare massage. Det er kropsterapi, som hjælper med, at både krop og sind kan blive sat fri.
Hvem kan have glæde af behandling?
Alle kan have glæde af en ManuVision kropsbehandling. Behandlingen kan bruges til stort set alle gener og smerter i kroppen, og vil kunne gavne dig, der har ondt forskellige steder, knas med følelserne eller ønsker at finde balancen mellem krop og sind.
Mange kommer til mig, fordi de pludselig oplever akutte fysiske symptomer, får en skade, eller døjer med længere varige fysiske problematikker. Nogle kommer fordi de bevidst ønsker selvudvikling og hjælp til at vende opmærksomheden indad og blive klogere på sig selv, på følelser, drømme og grænser.
Kropsbehandlingen bruges også som et stærkt supplement til at afhjælpe og lindre symptomer i forbindelse med et alvorligt sygdomsforløb, da en øget gennemstrømning i kroppen understøtter kroppens evne til at hele. ManuVision Kropsbehandling er desuden en meget effektiv behandlingsmetode til sportsfolk, der ønsker at øge deres præstation, forebygge og behandle skader. Behandlingen hjælper desuden deres krop til at bevæge sig frit og øge restitutionshastigheden efter skader.
Hvad kan behandlingen forebygge og afhjælpe
Fysiske ubalancer
Anspændt krop
Lænde- eller iskiassmerter
Spændingshovedpine, migræne
Skulder, ryg og nakkeproblemer
Infektioner og betændelsestilstande
Tennisalbue og museskader
Fordøjelsesproblemer
Stofskiftet
Gigt, træthed og fibromyalgi
Kroniske smerter
Funktionelle lidelser
Mentale ubalancer
Stress, uro
Tankemylder og rastløshed
Angst og depression
Chok og traumer, PTSD

Det kræver mod at kigge indad
Det kan være svært at vide, hvad man selv har behov for af behandling. En smerte et sted er meget konkret, hvorimod en følelse kan være sværere at definere. Derfor er det for de fleste en stor lettelse, at få andre øjne på en – og derfor fokuserer ManuVision kropterapeutiske behandlinger altid på hele dig – ikke kun på smerten, men også på, hvorfor den er der. Ikke kun på at helbrede, men også på at forebygge.
Gennem en ManuVision kropsterapeutisk behandling ligger muligheden for at gøre en forskel for dig selv, da vi sammen går på opdagelse i, hvad din krop forsøger at fortælle, og du vil få muligheden for at lærer at blive bedre til selv at kunne tolke din krops symptomer og følelserne bag, så kroppens signaler kan blive en GPS i dit liv. En kropsterapeutisk proces er altid et samarbejde mellem dig og mig. Du skal selv være parat til at arbejde med, hvis en behandling skal gå fra at være ”bare massage” til et reelt arbejde med, hvad der ligger bag dine symptomer. Det kræver mod at kigge indad, men jeg kan garantere dig, at det er det hele værd, når du efterfølgende får en meget bedre forståelse af, hvad din krop og psyke forsøger at fortælle dig. Her kan du komme i kontakt med de drømme, længsler og følelser, du måske alt for længe har gemt væk.
Hvordan foregår en behandling?
Vi er alle sammen forskellige, og skal derfor også behandles forskelligt. Derfor starter en ManuVision kropsbehandling altid med en indledende snak, så jeg kan danne mig et billedede af din situation og få en indsigt i, hvad der er dine særlige udfordringer og herefter skræddersy behandlingen til netop dig og din krop.
Under behandlingen bruger jeg mine hænder, og lader fingrene lytte til kroppen, for at finde ud af, hvor dine spændinger og blokeringer er. Gennem min indføling og viden om kroppens anatomi kan jeg mærke, hvor problemerne og dine ubalancer er.
Jeg arbejder med at bringe bevægelse i din krop ved at bruge forskellige pulserende og dybdegående massageteknikker for at sætte gang i dit kredsløb og aktivere gennemstrømning i din krop. Derudover bruger jeg åndedrætsteknikker, aku-og zonetryk, stræk, samt arbejder på medianbaner, der har relation til organer og deres følelsesmæssige forbindelse. Ved at løsne op i muskulaturen afspændes kroppen, der kommer nyt ilt til muskelvævet og affaldsstofferne transporteres væk. Derudover kan jeg bruge leddenes egen bevægelighed til at lave frigørelser.
Praktisk
Selve behandlingen foregår liggende på briksen kun iført underbukser og med et tæppe over dig. Hvis du som kvinde foretrækker at ligge med en bh, vil jeg anbefale en bh uden bøjle eller en sportstop.
Vi slutter af med at samle op på behandlingen og du får evt. nogle anbefalinger/øvelser med dig hjem.
Den første behandling tager ca. 75 minutter og evt. efterfølgende behandlinger tager 60 minutter pr. session.
Du anbefales at drikke godt med vand i det efterfølgende døgn, for at hjælpe de affaldsstoffer ud af kroppen, som behandlingen har fået kroppen til at udskille.
Hvor mange behandlinger du skal have varierer meget alt efter den problematik, du kommer med – samt hvor længe, du har gået med dine problemer. Jo længere krop og psyke har været belastet – jo længer tid behøver du for at finde tilbage til en naturlig balance. Hvor hurtig det går afhænger også af, hvor parat du selv er til at tage imod behandlingen og arbejde med dig selv.
Resultatet
Ved at slippe gamle blokeringer, spændinger og modstand i kroppen vil du nemmere kunne arbejde med de overbevisninger og blokeringer du har i dine tanker og dermed skabe nye styrkende mønstre, som hjælper dig fremover.
Hermed opnår du en ro og større balance med dig selv både fysisk og psykisk. Din krop vil opleve en forløsning, der kan give dig overskud og energi, så kroppen kan aktiveres til at helbrede sig selv. Herefter kan du begynde at trække vejret frit, skabe forandringer i dit liv og leve det liv, du inderst inde ønsker.