KRETA RETREAT TRÆNINGSFORMER

På vores Kreta retreat har vi et bredt program af undervisning – i alt 22 timer. Vores undervisning tilpasser vi så alle kan deltage – både nybegyndere og erfarne, unge og gamle og uanset grad af smidighed og styrke, fordi alle øvelser kan gradueres, så de passer netop til dig!

Nedenfor beskriver vi de primære træningsformer.

SOFT & SLOW YOGA

Kan du mærke din krops begrænsninger, før du måske har overskredet dem?

I Soft & Slow Yoga er fokus på opmærksomhed på og bevidsthed om kroppens behov – uafhængigt af vane, ambition eller hvad, der ellers plejer at styre din aktivitet.
Ofte bevæger vi os ud fra ønsket om øget styrke, bevægelighed eller kondition, hvilket også er vigtigt for at bibeholde eller forbedre vores funktionsniveau. I Soft & Slow Yoga drejer det sig imidlertid om at respektere nervesystemet, give større ro og mærke sin krop – at være til stede i nuet. Dette kan medvirke til, at du kommer mere i kontakt med og bliver klogere på dig selv, så du bedre kan justere din dagligdag i forhold til det.

YOGA DANCE


Yoga kan også udføres som en slags dans, hvor stillingerne sættes sammen med enkle dansebevægelser i et flow og med dejlig og motiverende musik til – og evt. hvor bevægelserne passer præcist til musikkens opbygning.

Nogle gange er der masser af energi i koreografien, og andre gange forsøger vi med bløde bevægelser at åbne hjertet og komme i kontakt med den mere feminine og sårbare side af os selv. Uanset handler det om at kombinere fornemmelse og stemning med kroppens bevægelser.

FLOW DANCE

Livet går stærkt, og de fleste er mest tilstede i hovedet – måske i forsøg på bedre at kunne følge med. Kroppen bruger mange forskellige strategier til at fortælle os, hvordan den har det – f.eks. smerter, træthed, stivhed o. lign. Men alt for ofte bliver den gjort til et redskab, som skal gøre, det vi befaler, eller hvad hovedet tror, vi skal. Derfor skal vi ned i kroppen og mærke, hvordan den har det og hvad, den måske har brug for at fortælle.

En af måderne vi kan gøre det på, er med Flow Dance. Via musik og tekst sættes en scene, hvor din krop har hovedrollen og kan bevæge sig, ligesom den har lyst til eller brug for. Du bliver selvfølgelig guidet hele tiden, og rammerne er trygge og kærlige. For mange lyder det måske noget mystisk og endog lidt skræmmende, men der er blot at sige “prøv det” og mærk hvor virkningsfuldt og befriende, det kan være.

Flow Dance er inspireret af Feminine Flow, skabt af Mie Moltke – en fantastisk kvinde!

YIN YOGA

Yoga er et indisk system, hvis oprindelse ligger langt tilbage og er udviklet i forskellige retninger gennem tiden. Ordet yoga kommer af Yuj, der, på det indiske kultursprog sanskrit, betyder at tilmelde sig eller forene. I yoga arbejder vi således både med at forene og skabe harmoni mellem krop og sind samt os selv og vores omgivelser.

Yin Yoga er en rolig yogaform, der fokuserer på en dybdegående vævsforlængelse og afbalancering af kroppen. Stillingerne holdes i længere tid (minimum 3 minutter) og har fokus på Yin – den rolige og feminine side af os.

Ifølge teorien bag Yin Yoga er meridianerne placeret i bindevævet, som først er påvirkeligt efter 3 minutter. Meridianer er, ifølge Østens kropssyn, de energibaner, hvorigennem vores livsenergi flyder. Når man strækker bindevævet med Yin Yoga, afhjælper man således eventuelle blokeringer og bliver dermed sundere og får større energi og velvære.

Det kan være meget udfordrende at være i en yogastilling i lang tid, og her benytter man åndedræts- og meditationsteknikker til at ”give slip” og være i det.

De fleste af os har en hverdag, der er meget præget af Yang; effektiv, udadvendt og præstations-fokuseret, så Yin Yoga kan derfor være en kærkommen mulighed for at søge ro, mental balance og velvære.

HAR DU FÅET LYST TIL AT GIVE KROP OG SIND EN PAUSE?

Tag med til skønne Kreta og fordyb dig den 5-12. SEPTEMBER 2020

Læs mere om vores Kreta Retreat.

Klinik

Sophie Riddersholm

Blegbanken 3, 3. sal
7100 Vejle

+45 20 10 05 59

efter aftale

Behandling Aarhus 

Østergade 1, 1. sal
8000 Aarhus C

+45 20 10 05 59