Stress behandling

Fra god til livsfarlig stress

Stress er blevet betegnelsen, for den måde vi har det på, når vi føler os pressede, når tingene omkring os virker kaotiske, og vi ikke føler, at vi kan nå det hele. Stress er blevet et så alvorligt og stigende problem i vores samfund, at det i følge WHO bliver en af de største sygdomsbyrder i år 2020.  For at kunne forebygge og bekæmpe stress er det vigtigt at vide, hvad stress er, og hvad der kan udløse stress – men endnu vigtigere, at vi lærer at kende de symptomer, som kan guide os til at undgå vi bliver stressramte. For uanset om du er ramt med milde stresssymptomer eller har decideret stress, bliver tilstanden hæmmende for dit velvære og for dit mentale og fysiske velbefindende.

Hvad er stress?

Vi har altid, helt tilbage til stenalderen været skabt til at håndtere akut fare. Stressmekanismer har altid hjulpet mennesker med at spille døde, kæmpe eller flygte i en farefuld situation, hvor de har været i fare for at blive angrebet af et vildt dyr, overfaldet af en anden stamme eller været forfulgt. Stress er dermed en helt naturlig medfødt biologisk mekanisme, der udspringer fra den primitive del af vores hjerne. Det er en mekanisme, der ligger uden for vores bevidsthed og som instinktivt udskiller nogle stresshormoner, der får kroppen og hjernen til at yde mest optimalt.

Tankemæssigt kommer vi til at reagere hurtigere, sanserne skærpes, og vi bliver mere fokuseret. Fysisk sker der en energimobilisering i kroppen, da der bl.a. frigives sukker og fedt til vores muskler, blodtryk og puls stiger, der kommer hurtigere blod ud til musklerne og blodkar udvides i nogle områder og af klemmes i andre. Alt sammen for, at kroppen fysisk bliver i stand til at handle og dermed øge chancen for at overleve. Der er her tale om en helt naturlig og ikke mindst kortvarig, akut stressreaktion, hvor kroppen, så snart faren er ovre igen og roen igen indtræder, vil vende tilbage til sin normale tilstand.

Årsager til stress

Mennesker er forskellige, og vi stresses dermed også af forskellige årsager. Det der kan være en god form for stress hos en person, kan være det, der får bægeret til at flyde over hos en anden. Derfor er det vigtigt altid at tage udgangspunkt i dig selv og ikke sammenligne med, hvad andre kan klare eller ikke kan klare. Ofte forbinder vi stress med vores arbejde, hvilket også er en væsentlig stressårsag hos mange. Det kan være det psykiske arbejdsmiljø ikke er godt, det kan være, at mængden af opgaver er for stor eller helt forkert – eller det kan være, at der sker forandringer på arbejdspladsen. Stress er dog langt fra altid arbejdsrelateret. Det kan også opstå pga. et pres i privatlivet. Det kan være konflikter i familien, skilsmisse, økonomiske udfordringer, dødsfald osv. Men der behøver ikke være en konkret årsag til stress. Stress kan opstå fra vores egne tanker via et negativt tankespind, der giver anledning til bekymringer og utilfredshed. Sidst men ikke mindst kan stress smitte. Folk omkring os påvirker os meget, og har du stressede mennesker omkring dig, kan de nemt overføre – altså smitte dig med deres stress.

Grader af stress

God stress kan være positiv, hvorimod alvorlig stress kan være livsfarlig. Nedenfor har jeg delt stress ind i tre grader; Mild, Mellem, Meget og Maksimal, som hver især forklarer de forskellige stressniveauer.

Mild stress – den gode stress

Den milde stress er den stress, som udløses, når vi skal præstere lidt ekstra; f.eks. står i en eksamens- eller konkurrencesituation, har mange bolde i luften, skal nå en deadline eller hvis vi f.eks. bliver forskrækkede og må trykke hurtigt på bremsen for ikke at køre op i bilen foran. Så længe du ellers er ved godt fysisk og psykisk helbred, og husker at koble af indimellem, kan du sagtens tåle den milde form for stress.

Ved Mild Stress kan du opleve følgende symptomer:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Svedige håndflader
  • Tørhed i munden
  • Sommerfugle i maven
  • Tissetrang
  • Spændte muskler
  • Ændret åndedræt
  • Indre rysten
  • Sved

Disse symptomer opleves også ofte ved Mellem, Meget og Maksimal Stress.

 

Mellem Stress – pas på!

Mellem Stress vil sige, at du oplever mere pres end sædvaneligt. Typisk er der tale om en spidsbelastning, f.eks. med ekstra meget arbejde på jobbet, en opgave, der skal afleveres eller en eksamen, der skal overstås. Det kan også være en ekstra krævende periode i dit liv med f.eks. dødsfald, skilsmisse, fyring, alvorlig sygdom eller økonomiske problemer.

Symptomer på mellem stress er typisk:

  • Dårligere søvnkvalitet.
  • Træthed og manglende energi
  • Kortere lunte
  • Lettere til tårer (især kvinder)
  • Indesluttet (især mænd)
  • Tænker hele tiden/tankemylder
  • Uro og rastløshed i kroppen
  • Indre modstand/modvilje

Hvad gør du, hvis du har symptomer på Mellem Stress?

Du kan godt klare disse symptomer i en kortere periode, men du skal være opmærksom på at få stoppet op, da det ikke er sundt i længden. Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt alarmberedskab i længere tid. En god, lang ferie kan ofte hjælpe og herefter en periode på lavt blus – både arbejdsmæssigt og privat. Hvis du har svært ved selv at få stressen ud af kroppen, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

 

Meget Stress – betyder STOP!

Hvis du oplever symptomer på Meget Stress er du ramt af alvorlig stress. Er du endt her, kan det ofte være svært selv at se det. Du tænker måske, at det blot er en kort periode, måske har du en deadline eller et projekt, der bare skal overstås og tænker, at så kan du tage den med ro igen. Problemet er, at stressen ikke vil forlade din krop, når den ”korte periode” slutter. Din krop har alt for længe været under et stort pres, og de stresshormoner, der ved Mild Stress hjælper dig med at klare en akut situation, vil ved Meget Stress ikke forlade din krop, som altså er i konstant alarmberedskab.

Symptomer på Meget Stress er typisk:

  • Glemsomhed
  • At tabe tråden i samtaler
  • Koncentrationsbesvær
  • At være mentalt fraværende
  • Manglende erkendelse af situationens alvor
  • Opfarenhed
  • At være mindre social
  • At opleve trykken eller ringen for ørene
  • At overspise eller glemmer at spise
  • At øge sit forbrug af stimulanser (alkohol, medicin, sukker, cola, nikotin mm)
  • Blødningsforstyrrelser (kvinder)
  • Eksem og sygdom forværres
  • Forhøjet blodtryk
  • Svimmelhed
  • Mave- og tarmproblemer
  • Kroniske søvnproblemer
  • Uforklarlige smerter

Hvad gør du, hvis du har symptomer på Meget Stress?

Hvis du har symptomer på Meget Stress, har du sikkert brug for en længere pause – evt. en sygemelding. Du bør søge hjælp hos din læge, så I sammen kan lægge en plan.

 

Maksimal stress – det totale kollaps

Har du alt for længe overhørt din krops signaler, kollapser den på et tidspunkt, og når det sker er situationen meget alvorlig. Symptomer på Maksimal Stress kommer, når du har været stressramt så længe, at din krop går fra at producere for meget kortisol til at producere for lidt kortisol. Tilstanden betegnes også ofte som binyretræthed.

Symptomer på Maksimal Stress er: 

  • Udmattelse
  • Depression og/eller angst
  • Hukommelsesbesvær
  • Trækken sig helt tilbage socialt
  • Stor lys- og lydfølsomhed
  • Blackouts/ildebefindende
  • Psykisk sammenbrud/nervesammenbrud
  • Udbrændthed

Hvad gør du, hvis du kollapser på grund af stress?

Kollapser du pga. stress er en sygemelding nødvendig med det samme. Under din sygemelding, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Det er vigtigt, at du indstiller dig på at være sygemeldt i en længere periode.

 

Få hjælp til at undgå stress eller til at komme ovenpå igen

For at undgå stress er afstresning en nødvendighed. Afstresning handler om at passe godt på dig selv både fysisk og mentalt. Det kan være lettere sagt end gjort, og derfor er det ofte vigtigt, at få hjælp undervejs. Heldigvis er der hjælp at hente – lige meget om du føler dig mildt, mellem, meget eller maksimalt stresset. Måske oplever du kun den gode stress (Mild Stress), men vil gerne lære at undgå at den udvikler sig til reelt stress. Måske er du allerede Meget eller Maksimalt Stresset og har brug for hjælp til at komme ovenpå igen. Lige meget hvad kan jeg hjælpe dig med behandling eller træning – eller begge dele.

Du kan læse mere om min behandling her og meget mere om holdtræning her.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig og høre, hvad jeg vil anbefale dig.

Klinik

Sophie Riddersholm

Søndermarksvej 83C
7100 Vejle

+45 20 10 05 59

efter aftale

Behandling Aarhus 

Østergade 1, 1. sal
8000 Aarhus C

+45 20 10 05 59