Sophie Riddersholm
Terapi for krop & Sjæl
Sophie Riddersholm
Terapi for krop & sjæl
Terapi for krop & sjæl
Velkommen
Måske er du landet her på min side fordi du er søgende og nysgerrig på at lære dig selv at kende på et dybere plan?
Måske søger du efter en dybere mening eller formål i livet og føler at du er landet i en blindgyde?
Jeg er her for dig som ønsker at mærke og leve livet dybere og mere meningsfuldt, med nærvær og autenticitet og ikke bare eksistere.
For dig der ønsker at komme i kontakt med dine følelser, finde ro i nuet, og skabe plads til selvudfoldelse og vækst.
Jeg forstår, hvordan det føles at stå der i livet, hvor ønsket om at komme tættere på ens egen essens er stor, hvor ønsket om at både sårbarhed og mod kan springe kærligt ud fra hjertet.
Jeg ved hvor udfordrende – og hvor transformerende – den rejse kan være. Og jeg er her for at tage den sammen med dig!
Kærligst
Sophie
Det er svært at sætte ord på, hvad præcist Sophie kan og måske det heller ikke er muligt. Sophie har en evne til at få en til at føle sig set, med alt man er, samtidig med at hun har en unik evne til at hjælpe på vej og i den retning der er føles som den rette. Et kærligt puf, som føles trygt og rart. At tage skridtet og arbejde med sig selv er ikke nemt. Traumer kan fylde og flere kan komme op til overfladen, men jeg har ikke prøvet et tryggere rum til formålet end hos Sophie. At starte hos Sophie er uden tvivl det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!
Sidse
Personlig Session
I mødet med mig
Som terapeut møder jeg dig fra et sted af dyb indlevelse og forståelse, fordi jeg selv har gået vejen. Min egen rejse har lært mig hvordan den selvhelbredende kraft kan vækkes, når vi tør give plads til de følelser og erfaringer vi har båret med os.
I terapien bruger jeg denne indsigt til at skabe et trygt og kærligt rum, hvor du kan mærke dig selv og gå din egen rejse uden at føle dig alene.
Jeg arbejder holistisk og spirituelt, og vi dykker sammen ned i både de kropslige spændinger, de gamle forsvarsmønstre og de dybere lag af traumer som kan ligge gemt i både kroppen og sindet.
Jeg støtter dig i at finde din egen styrke og autenticitet og hjælper dig med at lytte til din sande stemme – din sjæls stemme – som altid har været der.
Mit mål er at hjælpe dig med at transformere, så du kan komme hjem til dig selv, leve i frihed og opleve den indre kraft, der følger med at stå i dyb kontakt med sin essens.
En krop i bevægelse, et sind i ro
Śānti Yoga
”Śānti” betyder fred og indre ro, og målet er at hjælpe dig til at mærke denne tilstand i hele din væren.
Śānti Yoga er en terapeutisk bevægelsesform der giver dig mulighed for at fordybe dig i både krop og sind. Det er bevægelsesform hvor jeg kombinerer min bedste viden både fra østen og men også den vestlige verden.
Jeg tror på at der skal bevægelse og flow i krop & sjæl, i led og muskler for at slippe stress, spændinger og stagnerede følelser og energi. Med Śānti Yoga er målet, at du gennem opmærksomhed, bevægelse, åndedræt, dybe stræk og meditation genskaber indre forbindelse til kroppen og opnår dybere ro og balance i både krop og sind – kun derved kan vi opleve en dybere forbindelse til os selv og føle os mere frie og lette i vores hverdag.
Så kom og vær med og bliv klogere på din krop og dens forbindelser til dine følelser, få bedre balance og ro i dit sind og nervesystem.
Workshops
Det første skridt er dit
Er du klar til at tage det første skridt mod at genfinde de dele af din sjæl, som du har mistet undervejs? Det kræver kun et skridt – du behøver ikke vide hvad målet er, men bare tag ét skridt ad gangen så du kan træde mere frem i lyset.
Min mission med mine gruppe-workshops er at skabe et kærligt fælles rum hvor jeg deler min viden og værktøjer med dig, så du kan begive dig ud på en indre transformationsrejse.
Her inviteres du til en dyb indre selvudviklings rejse og en nærværende dialog med din sjæl, dit indre barn, så du kan genopdage forbindelsen til det mest kærlige og autentiske selv – den, du virkelig er.
Sammen udforsker vi den barndoms bagage og de traumesår du har med dig, og ser på hvad det har haft af betydning for dig, hvad den har givet dig af læring, og hvordan du med nye indsigter kan blive klarere på dine længsler og hvad du kan gøre for at skabe den fremtid og de forandringer du ønsker.
Hjerterum
Fra hovedet, til hjertet
I vores travle verden hvor vi ofte bliver fanget i tankerne og glemmer at mærke efter, inviterer jeg dig til at træde ind i et nærværende fristed – et Hjerterum, skabt til ro, fordybelse og selvomsorg.
Hjerterummet er et sted hvor du kan komme præcis som du er, og deltage i en række forskellige oplevelser, der alle har ét fælles mål: At støtte dig i rejsen fra hovedet til hjertet.
Uanset om det er kvindecirkler, kakaoceremonier, yoga-dage eller andre spirituelle og selvkærlige samlinger, er Hjerterummet skabt til at give dig en pause fra hverdagens travlhed og et pusterum til at finde tilbage til dig selv. Dette er et rum til dem der længes efter dybere forbindelser – til sig selv og til andre. Hjerterummet skaber et trygt og kærligt fællesskab, spirituel vækkelse og plads til at være dig.
Træd ind i Hjerterummet og lad det være dit fristed til fordybelse, nærvær og selvomsorg.