Forstå dit indre barn

Tak for en helt igennem fantastisk weekend. Det var en virkelig god og grænseudvidende oplevelse. Jeg tog ind til weekenden, med en spændthed på, hvad der skulle ske og jeg kunne ikke have forestillet mig, det jeg tog hjem med. Jeg havde en kæmpe følelse af dyb taknemmelighed og ro i kroppen, efter vores weekend, som var en fantastisk blanding af modige åbenhjertige kvinder, tårer, grin, øvelser og teori. Alt passede perfekt sammen og jeg fik lukket noget gammelt ned og åbnet for noget nyt. Noget som er smukt og passer så godt til mig. Jeg har svært ved at finde ord, som kan beskrive det, som jeg tog med, men det var bare så smukt på alle måder.

Zoey

Har du oplevet at stå i de samme følelsesmæssige situationer igen og igen? At reagere på en måde, du godt ved ikke gavner dig, men som alligevel føles umulig at slippe?

 

 

Dine mønstre er ikke tilfældige, og de er heller ikke noget, du bare kan tænke dig ud af. De blev skabt engang for at beskytte dig – for at hjælpe dig med at navigere i din verden, da du var barn.

 

Måske har du lært altid at tilsidesætte dine egne behov for at holde fred og gøre andre glade. Som barn ville du gøre alt for at bevare forbindelsen til dine forældre, og det betød måske, at du undertrykte dine egne ønsker for at opretholde harmonien. Men det, der engang var en vigtig overlevelsesstrategi, kan i dag spænde ben for dig og præge dit liv på måder du ikke altid er bevidst om.

 

 

På denne workshop inviteres du til en dybdegående rejse ind i dig selv for at forstå, hvordan dine tidlige oplevelser har formet de følelsesmæssige mønstre og overlevelsesstrategier, der stadig præger dit liv i dag.

 

 

Vi fordyber os i de fem karakterstrukturer, der hver især afslører unikke aspekter af dine overlevelsesmønstre fra 0-7 år, Vi undersøger oprindelsen af hvordan mønstre og forsvar bliver til og arbejder med at forstå deres funktion.  

 

Du vil få en forståelse af hvordan din krop, dine tanker og din energi hænger sammen, og hvordan disse elementer tilsammen skaber de strategier, du bruger for at navigere i livet. Hvordan de har formet din selvopfattelse, din følelse af værdi, dine relationer og dine valg i livet.

 

Denne workshop handler om at skabe forbindelse mellem krop og sind og åbne op for større autenticitet, selvkærlighed og balance.

 

Når du bliver mere bevidst, vil du opdage en ny frihed til at handle og leve mere i tråd med din sande essens.

 

Dette er en transformerende proces, som hjælper dig med at tage de første skridt mod større selvforståelse og et liv i harmoni med dig selv.

 

Er du klar til at tage de første skridt mod din sande sjæl, vil jeg med glæde gå vejen med dig.

 

Hvornår:

Fredag og lørdag d. 10-11. maj

 

Klokken: 

9.00 – 17.00 begge dage

 

Hvor:

Śāntisalen

Blegbanken 3, 2. sal 

7100 Vejle

 

Forplejning:

Kaffe & te,  frugt og snacks.

Medbring selv madpakke – der er køleskab til rådighed

 

Tilmeldingen:

Tilmeldingen er bindende ved betaling.

Sidste tilmeldingsfrist 12. april

 

Minimum deltagere:

6 personer

Wow siger jeg bare, sikke en dejlig oplevelse. Min bevæggrund var ønske om mere ro og forståelse af mine egne handlingsmønstre. Kurset var virkelig en øjenåbner, og jeg blev i den grad rykket, på positiv vis, i min grundvold. Sophie har nogle meget skønne evner til at mærke og “se” deltagerne. Der blev åbnet hjerter, følelser, grædt og grinet.

Tina