Śānti Yoga
En krop i bevægelse - et sind i ro
“Śānti” betyder fred og indre ro.
Med Śānti Yoga skaber jeg et rum, hvor du kan opleve denne ro som en helhedsoplevelse i både krop og sind.
Det er en terapeutisk bevægelsesform, hvor jeg bringer elementer fra både østlig og vestlig viden sammen for at støtte dig i at finde balance og dyb forbindelse til dig selv.
I Śānti Yoga inviteres du til at fordybe dig i både krop og sind gennem bevidst bevægelse, åndedrætsøvelser og indre nærvær.
Śānti Yoga
Kroppen er din bedste ven, den lyver aldrig
Kroppens signaler er vigtige at lære af lytte til, og mærke og forstå, fordi den bærer på vores oplevelser og følelser – både dem vi husker og dem, vi måske har gemt væk.
Ved at skabe en bedre forbindelse til kroppen og følelserne der ligger bag, kan du få en dybere forståelse af kroppen, din holdning og de smerter og spændinger du mærker.
Den ”fysiske støj” er følelsesmæssige traumer hvor følelsen har sat sig som fastlåst energi i specifikke områder i kroppen. Den har lagret sig i muskler og bindevæv og afslører måder vi har lært at overleve på, vores forsvarsmekanismer.
Gennem Śānti Yoga forsøger vi at afkode denne sammenhæng mellem din krop og dine følelser, så du kan begynde at løsne og langsomt frigøre den ophobet energi. Jeg tror fuldt og fast på at der skal lyd, luft og bevægelse til for at der kan skabes forandring, samt en dybere kontakt indad og beroligelse af nervesystemet.
I forløbet arbejdes med forskellige temaer og områder i kroppen og jeg inviterer dig til at mærke hvilke følelser og mønstre der kan være i spil i dig.
Śānti Yoga hos Sophie har igennem længere tid været mit ugentlige åndehul - mit selvkærlige tjek ind med krop og sjæl. Den fineste vej til at skabe et solidt fodfæste og en stærk balance i hverdagens pulserende gang. På magisk vis går man altid ud af rummet lettere, gladere og mere opløftet i energien, og med en stærk kontakt til både krop, sind og sjæl klar til at smage på livet. En træningsform der rammer spot on på et dybere plan og giver mig den fineste kontrast til løbetræning. Og bonus til træningen er at mærke Sophies helt særlige evne til at bruge hendes intuition og fulde tilstedeværelse
Kamille
Sánti Yoga består af fire elementer
for at kunne hjælpe kroppen og sindet med at give slip på gamle følelsesmæssige blokeringer.
Fødderne
Jordforbindelse & Fundament
Fødderne er fundamentet for al bevægelse og forbindelse til jorden, og i Śānti Yoga starter vi derfor altid med dem.
Ved at arbejde bevidst med fødderne skaber vi bedre jordforbindelse og et solidt udgangspunkt, så du kan stå stærkt og sikkert – både på yogamåtten og i hverdagen.
Dynamisk Bevægelse
Forløsning & Flow
Bevægelse og flow er essentielle for at løsne ophobet energi og frigøre stagnerede følelser.
Gennem dynamiske bevægelser skaber vi en bedre blodtilførsel og mere liv i kroppen – for at hjælpe kroppen med at slippe den ophobede energi og forbedrer mobiliteten, give styrke og smidighed i dine muskler og led.
Dybe Yin Yoga Stræk
Forbindelse Til Krop & Følelser
Gennem dybe, rolige yin yoga stræk, arbejder vi med kroppens bindevæv, og hjælper kroppen med at heale og frigive dybtliggende spændinger.
Ved at give kroppen tid til at åbne sig langsomt, kan vi møde gamle mønstre med nærvær og omsorg og give slip på det der holder os fast.
Åndedræt
Vejen Til Ro & Energi
Åndedrættet er i alle øvelserne kernen i Śānti Yoga. Det fungerer som en port til både ro og energi, men også til at slippe det der holder fast i kroppen.
Med et bevidst åndedræt og gerne med lyd i slippet kan vi bruge det som et redskab til healing og til at komme dybere i kontakt med din krop og sjæl.
Meditation
Śānti Yoga indeholder til sidst altid en form for guidet meditation eller afspænding og hjælper dig med at finde ro i nuet, give slip på dit sind og skabe en stærk indre forankring, så du kan stå roligt, kærligt og med et dybt nærvær i den sjæl du er.
Yderligere øvelser jeg benytter
Bioenergetiske øvelser
Mantraer
Power øvelser
Forskellige former for yoga
Elementer for Manu Vision træning
Åndedræts teknikker
Kropsscanninger
Øvelser 2&2
Bevægelse til musik
Mindfulness & nærværs øvelser
Mødet med dig selv – selvomsorg og accept
I Śānti Yoga møder vi altid vores krop med venlighed og respekt og du lærer at træne en accept af kroppen, præcis som den er.
For husk at din krop altid har været en beskytter og en støtte for dig gennem livet og gennem denne proces opbygger vi en dybere respekt for alt hvad den har gjort.
Hvad kan Śānti Yoga give dig?
Deltagelse i Śānti Yoga giver dig muligheden for at finde indre balance og styrke gennem en integreret praksis der forbinder krop, sind og følelser.
Du vil opleve en dybere forbindelse til dig selv hvor du kan slippe spændinger, forløse blokeringer og opnå en øget følelse af frihed og lethed.
Gennem denne terapeutiske bevægelsesform opbygger du en stærkere selvforståelse , et større nærvær til dig selv og du lærer at møde dig selv med omsorg og accept.
Śānti Yoga støtter dig i at styrke din egen selvhelbredende kraft og skabe varige forandringer så du kan leve med mere ro, energi og autenticitet.
Hvis du kombinerer Śānti Yoga med et personligt terapiforløb, får du en endnu stærkere base til at udfolde dit potentiale, styrke din selvhelbredende kraft og komme i kontakt med din egen autenticitet.
Holdoversigt
Sted: Śānti Salen i Huset Sct. Maria
Antal deltagere: Maksimum 9 deltagere.
Forløb på 7 gange:
Starter torsdag d. 9 januar
Sidste gang torsdag d. 27. februar
Minus uge 7
Tidsrum
Torsdage kl. 16.00-17.30 eller kl. 18.00-19.30
Pris: kr. 1.085
Kontakt mig for mere information
og tilmelding på: