KVINDECIRKEL
En kvindecirkel er en gammel tradition, hvor kvinder i alle aldre samles i en cirkel og deler både store og små øjeblikke, støtter hinanden med åbenhed og kærlighed. Som kvinder deler vi en naturlig forbindelse, der udspringer af vores medfødte omsorgsåre, intuition og følsomhed. Det er denne dybe og unikke sjælelige forbindelse, som vi ønsker at bringe videre gennem vores kvindecirkel.
Velkommen til vores kvindecirkel
Vores kvindecirkel er skabt som et frirum fra hverdagens travlhed. Her kan du komme som du er, udforske dig selv, lade dig inspirere og få nye indsigter i et kærligt fællesskab. Vi inviterer dig til at deltage i et rum, hvor lyset i mørket bliver set, hvor drivkraften og magien kan udfolde sig, og hvor du kan finde den feminine, legende tilgang til livet. Så du bevæger dig mod en hverdag fyldt med mere lethed, passion, balance og spontanitet.
Vi er to selvstændige kvinder der begge i vores egen rejse mod autenticitet og øget selvforståelse har oplevet gaven ved at skifte fokus fra konstant præstation og gøren til at leve et liv med mere livsnydelse og tilstedeværelse i nuet.
Jeg er holistisk krops- og psykoterapeut og Louise Hauge er holistisk coach og facilitator.
Vores unikke samarbejde bygger på et langt og stærkt venskab og en fælles passion for at inspirere kvinder til at tage chancer, finde modet og omfavne det legende element i livet.Vi er begge rundet af et stærkt pædagogisk fundament og har mange års erfaring i relations arbejde og i at kunne facilitere udviklingsrum og forstå menneskers bevæggrunde og handlemønstre.
Begge besidder vi en stærk intuition og indlevelsesevne, og evnen til klart at se dig og det der eventuelt kan forhindre dig i at leve livet fuldt.
Vi henvender os til dig der er nysgerrig på selvudvikling, selvkærlighed, spiritualitet og som i højere grad ønsker mere balance og en stærkere kontakt mellem krop og sind.
Er du klar til at skabe magi med os?
Sophie & Louise
Kvindecirkel
Til dig som ønsker...
For dig, der ønsker at gå på opdagelse i dit indre landskab og tage en velfortjent, selvkærlig pause fra den travle hverdag, tilbyder kvindecirklen et pusterum, hvor du kan sænke tempoet for en kort stund. Dette rum inviterer kvinder med lignende interesser der også længes efter at dele, lytte, og finde inspiration og støtte i et fællesskab. Hvis du savner en stærkere kontakt til dig selv og ønsker at skabe mere mening i dit liv, er kvindecirklen det ideelle sted for din indre rejse.
I de skønneste og lækreste omgivelser i hjertet af Vejle inviteres du ind i et trygt og nærværende rum. Her får du mulighed for at lande kærligt i dig selv og slippe hverdagens præstationspres og krav.
Kvindecirklen er det perfekte sted, hvis du længes efter mere nydelse, nærvær og tilstedeværelse i dit liv. Dette rum giver os mulighed for at udvikle os sammen, dele tanker, oplevelser og følelser. Vi bliver klogere på os selv og oplever, hvad vi kan give hinanden i fællesskab. Her kan du udforske din egen selvudvikling, sårbarhed, selvkærlighed og spiritualitet. Du vil blive set, mødt og støttet på din rejse. Giv dig selv den unikke mulighed for at mærke den magi, der opstår, når kvinder deler deres kraft og kærlighedsenergi i fællesskabet og skaber en meningsfuld rejse sammen.
I vores cirkel får du muligheden for....
- At dyrke din selvudvikling og lade dig inspirere til mere selvkærlighed
- At finde din egen feminine kraft og tage lederskab
- At komme ned i kroppen og væk fra tankemylder, travlhed og pres
- At øge din bevidsthed, finde ind til dine længsler, din intuition og dit hjerte
- At spejle dig i ligesindede kvinder og at få følelsen af forbundethed
- At dele, blive støttet og at vækste sammen med andre kvinder.
- At give dig selv ro og kærlig opmærksomhed
- At få lettet følelsen af ”Er det bare mig der har det sådan?”
- At udforske og øve dig i ”bare at være dig”
- At se sårbarhed som en styrke
- At tage dit indre barn i hånden og møde det med kærlighed og accept
- At blive mere bevidst om sammenhængen mellem din krop og dit sind
- At blive mere fri i krop og sind
- At føle dig beriget til mere livsglæde og udfoldelse
- At reflekterer over – og udforske din måde at leve og se verden på
- At begynde at leve mere fra hjertet end hovedet
- At drage omsorg for dig selv
Et autentisk rum
Du kan forvente at...
Hver måned mødes vi og skaber et nærværende og autentisk rum, hvor du får mulighed for at blive grounded, komme i dybere kontakt med dig selv og øge din bevidsthed gennem indsigtsfulde emner. Vores intention er, at der skal være plads til at være dig, med alt hvad du er og hvor du kan få mulighed for at mærke mere indre ro. Vores intention er at integrere viden, både gennem din mentale, kropslige og spirituelle bevidsthed.
Indhold:
Hver måned bringer vi et nyt tema ind i cirklen, hvorfra vi deler tanker og oplevelser. Et åbent og anerkendende rum med respekt for den enkeltes syn på verden. Vi lytter med et åbent hjerte og respekterer uden at dømme.
Derudover kan der indgå guidede meditationer, oplæg, øvelser, værktøjer, trækning af gudinde eller tarotkort, alt sammen noget der knytter sig til aftenens tema.
Eksempler på temaer kan være:
Taknemlighed
Selvkærlighed/accept
Indre kritiker
Parforhold
Praktisk
Du kan komme en enkelt gang, eller så ofte du har lyst.
Det er en blandet gruppe af kvinder i alle aldre.
Kvindecirklen vil blive afholdt 1 gang i måneden.
Sted: Śānti Salen i Huset Sct. Maria, Blegbanken 3, 2.sal , 7100 Vejle
Antal deltagere: Maksimum 12 deltagere. Minimum 6 deltager
Pris: 350 Kr. pr. gang
Hygge & Snacks: Der vil blive serveret lidt lækkert samt kaffe og the.
Tilmelding: Lyder det som noget for dig, så tilmeld dig på
Tidsrum: Kan både være hverdage og i weekender
Følg med her, hvor der løbende opdateres med nye datoer.
Tirsdag. d. 12. marts kl. 19.00-21.00
OBS. Vi er et fortroligt rum og derfor gør vi opmærksomme på at man selvfølgelig har tavshedspligt.